Skræddersyet til dit byggeri – fra projektstart til leverance

I Ready Bathroom har vi stor erfaring og ekspertise i at producere skræddersyede badekabineløsninger. Vi råder over betydelig ekspertise i at arbejde med forskellige byggerisegmenter og skabe løsninger, er er state-of-the-art og specifikke for den enkelte kunde.

Hver enkelt badekabine projektstyres af Ready Bathrooms danske team.

Der designes efter godkendt tilbud og ifølge kundens tegningsmateriale, herunder arkitekttegninger, vvs-, el- og ventilationsingeniørers oplæg og specifikationer. Tegningsmaterialet fremsendes herefter til kunden og deres rådgivere inden opstart af produktionen.

Ready Bathroom producerer en referencekabine for hvert projekt med henblik på at give kunden mulighed for at godkende produktet inden produktionsstart.

Fremstillingen af badeværelser er en kombination af teknologi og håndværk. Alle badeværelser bliver produceret i vores moderne fabrikker i Polen, hvor hver arbejdsstation er designet til at optimere kvalitet og effektivitet, ligesom vores produktionspersonale er højt kvalificeret og har mange års erfaring produktion af badekabiner. Alt udstyr og komponenter leveres fra udvalgte leverandører for at sikre det optimale resultat.

Vi producerer kabiner i både letbeton, stål og fiberplade og kan levere kombinationsløsninger, således at eventuelle vægtkrav kan overholdes. Vores projektledere rådgiver selvfølgelig med løsninger, der passer til kundens projekt.

På grundlag af de specifikationer, som kunden og vores projektteam har aftalt, udfører vores designteam detaljerede REVIT-tegninger, som danner grundlag for produktionen.

Vores omfattende kvalitetssikringssystem danner grundlag for produktion af hver enkelt ordre og sikrer at vi altid opfylder kravene i byggelovgivningen. Hvert enkelt badeværelse har sit egen kvalitetssikringslog, hvori den ansvarlige for kvalitetskontrollen dokumenter alt, der skal kontrolleres og testes inden levering. Alle mekaniske og elektriske installationer bliver kontrolleret under produktionen. Betonkvaliteten overvåges af et eksternt og anerkendt laboratorium. Det betyder at vi har fuld og løbende kontrol over alle enkeltoperationer i produktionen. Dermed kan vi sikre et løbende flow og projekter, der følger tidsplaner.

Beton badekabine

Badekabine produceret i armeret beton. Gulvet er støbt i vandtæt beton (C30/37) og vægge/loft er støbt i letbeton (LC20/22). Badekabinen har som standard en vægt på ca. 750-850 kg/m2.

Let badekabine

Badekabine produceret i en kombination af armeret vandtæt beton (C30/37) til gulvet og stålprofiler med Fermacell plader til vægge/loft. Badekabinen har som standard en vægt på ca. 350-450 kg/m2.

FAQs